"Gamle navne. Spredte iagttagelser og overvejelser" fra 1938 er en filologisk undersøgelse af gamle danske for- og efternavne. Bogen besvarer en række spørgsmål omkring usammensatte, enkle og afledte navne, toleddede navne og afledninger, herunder kortnavne og kælenavne. Det er et interessant værk, der på kyndig vis formidler sprogets og kulturens udvikling gennem tiden. Marius Kristensen (1869-1941) var dansk filolog og højskolelærer. Han var uddannet cand.mag. i dansk og blev i 1906 dr.phil. med afhandlingen "Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog". I perioden 1895-1928 arbejdede han som lærer på Askov højskole, hvorefter han med et livsvarigt legat fra Carlsbergfondet flyttede til København og fungerede som fri forsker. Gennem hele sit liv var Kristensen interesseret i sprog, og hans indgående viden om emnet gav ham adgang til en lang række videnskabelige foreninger og institutioner, herunder som formand i retskrivningsudvalget og medlem af det Danske sprog- og litteraturselskab.