Jonas og Berthe har købt et hotel i provinsen, hvor der aldrig sker noget. Jonas er den hårdtarbejdende hotelejer, mens Berthe passer deres barn og snakker med gæsterne, men en aften kommer tre unge mænd til hotellet. Til at begynde med bliver de ikke lukket ind, men da de giver sig til at tisse ind ad nøglehullet, kommer der gang i sagerne. Pludselig er det ikke længere så sikkert, om Jonas nu er så regelret, som han ser ud på overfladen, og Anders, de tre unge mænds selvbestaltede leder, har han nu egentlig fat i den korte eller lange ende?

Med dette skuespil mere end antyder Rifbjerg, at svaret blæser i vinden — min ven.