Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.