John Max Pedersens første bog skildrer gennem en række noveller underklassen i 60'erne og 70'ernes Danmark. Det er historier om fremmedarbejderhad. Om brune værtshusmiljøer. Om hårde kår for arbejderne. Det er socialrealisme om tragiske menneskeskæbner fra en svunden tid. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev de til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.